Vores katte

Vi har to dejlige europé katte som hedder Frej og Sigga. Frej er vores godmodige og frække kastratdreng og Sigga er vores søde ungkat, som skal være vores kommende avlskat. Læs mere om hvordan vi fik vores første europé længere nede på siden og kik også i Siggas, Frejs og Antons fotoalbum i undermenuen.

Frejs første dag hos os, hvor han allerede fandt sig godt til rette hos min datter.

Frej, vores første europé.

Vi fik Frej i december 2018. Vi havde ønsket os en rigtig familiekat, som ville fungere godt med vores to børn, og det må man sige at Frej på alle måder levede op til. Allerede fra første dag hos os, var han nysgerrig efter hvad børnene foretog sig og fulgte dem overalt. De kunne løfte ham og han lagde sig gerne til at sove på skødet af dem. Vi kunne med det samme mærke, at han passede perfekt ind i vores familie. Hver nat sover han i sengen hos min datter på 8 år. Han er en virkelig sød, fræk og dejlig kat.

Sigga da hun lige var flyttet ind hos os. Sød killing på 16 uger.

Sigga

Efter Frej flyttede ind, kunne jeg godt fornemme at han havde et helt andet aktivitetsniveau, end vores gamle katte, som ikke rigtig gad være legeonkel for ham. Derfor gik der ikke længe før jeg begyndte at lede efter en legekammerat til ham. Da jeg længe har haft en drøm om at opdrætte, så ville det jo være perfekt, hvis legekammeraten kunne være en hunkat og gerne en med et godt sind som kunne være oplagt at bruge i avl. Jeg var så heldig at få lov at købe Sigga (Eife´s Trifolium incarnatum), som er en meget smuk, mild og skøn sølv tortie tabby pige. Hende og Frej er blevet så gode venner og kan ikke undvære hinanden.