Siggas fotoalbum

Sigga er vores milde og søde avlspige, som elsker at nusse og hygge. Hendes favoritsted er at ligge på min skulder. Hun er meget kærlig og nyder at få en masse opmærksomhed. Hun er også glad for at lege og elsker at lege med naturligt kattelegetøj, som f.eks kaninhaler. 

Sigga er meget opmærksom på havens fugle og nyder at komme ud i løbegården hvor hun rigtig kan få kigget og duftet. Hvis hun fik muligheden, ville hun garanteret bringe mange "gaver" med hjem, men fuglene er i sikkerhed, mens hun er i løbegården.